Hvad fejres?
Studentereksamen er den danske afslutning på gymnasiet — et tre-årigt forløb efter folkeskolen, der kvalificerer den unge til universitetsstudier. Når den sidste mundtlige eksamen er aflagt med succes, kan den unge sætte den hvide studenterhue på hovedet — og dermed begynder den danske sommers mest synlige rite: studenterkørslen.
Det er ikke kun stx-studenter (almindelig gymnasium), der fejrer på samme måde: hf (højere forberedelseseksamen), hhx (handelsgymnasium), htx (teknisk gymnasium), og eud-elever (erhvervsuddannelse) fejrer alle med deres egne hue-variationer. Den klassiske hue er dog stx'ens — hvid med rødt bånd om bunden — og det er den, der dominerer offentligheden i juni måned.
Huen — symbolet
Studenterhuen er en hvid, rund kasket med en sort lakeret skygge, en lille korsknækstribe på toppen, et bånd om bunden i farver, der angiver studieretningen, og et hvidt eller silkefarvet "skjold" foran med skolens initialer. Båndets farver:
- Rødt bånd — almindelig gymnasium (stx).
- Blåt bånd — højere forberedelseseksamen (hf).
- Brunt bånd — handelsgymnasium (hhx).
- Sort bånd — teknisk gymnasium (htx).
- Grønt bånd — landbrugsskole.
Huens overflader bliver markeret undervejs i festen med karakterprikker, penne-pile og personlige indskrifter. Den klassiske tradition er, at den nybagte student markerer hver karakter, eksamenstype og særlig hændelse på huens inderside eller skygge — fx 12 i historie, "drak hele snapsen," "kyssede en lærer farvel." Huen bliver dermed et personligt minde-objekt, der ofte bæres i de næste års sommerfester og i universitets- ophold længe efter eksamen.
Den studentens dag
Eksamenens afslutning
Den klassiske scene udspilles foran skolen, når den unge har afsluttet sin sidste mundtlige eksamen. Familien — som regel forældre, søskende, bedsteforældre og venner — står klar i et leje af buketter, champagneflasker og dannebrog-flag. I det øjeblik den unge går ud af eksamenslokalet — og det er bestået — sættes huen på, champagnen åbnes, og den unge løber rundt med et stort smil, fotograferes uafladeligt, og krammes af alle. Det er den klassiske billede af dansk sommer.
Studentervognen
I dagene efter den sidste eksamen samles hele klassen og kører en studentervogn — en åben lastvogn eller hestevogn — rundt til hver enkelt students hjem. Programmet er detaljeret og fastlagt på forhånd:
- Studentervognen møder klassen et aftalt sted om morgenen. Vognen er pyntet med birke- grene, flag, plakater og dåseøl.
- Klassen — alle i hvide huer — stiger om bord. Vognen kører ud til den første students adresse.
- Familien står klar i indkørslen med flag, kage, champagne og snaps. De studenter hopper af, går ind i haven eller huset, får et glas champagne, en bid kage, måske et glas snaps, og 30-45 minutters socialt samvær med familien.
- De stiger tilbage på vognen, fortsætter til næste hjem, og gentager.
- Hele turen tager 6-10 timer, alt efter klassens størrelse og afstandene mellem hjemmene. I løbet af dagen har klassen typisk besøgt 20-30 hjem.
Vognen passerer gennem byen til lyden af bil-dyt fra forbipasserende — det er en dansk skik, at man dytter, når man ser en studentervogn. Hver dytt er en lille gratulation, og vognen svarer med et råb og en hue-svingning.
Studenterkørslen som social begivenhed
Studentervognens rute er omhyggeligt planlagt, men dens stemning er fri og udflyder. Mange klasser udvikler deres egne traditioner: en bestemt sang at synge ved hvert hjem, en fælles t-shirt med klassens navn, et symbol eller en mascot. I de senere år er rejserne blevet stadig længere — nogle klasser kører 50-80 km på en dag.
Vognen er almindeligvis en hestevogn eller en lastvogn-trailer trukket af en lille traktor, og chaufføren er ofte en festlig figur, der har specialiseret sig i studenter-kørsler. I de største byer kan klasser leje storartede vogne med musikanlæg, LED-lys og minibarer.
Studenterfesten
Efter den udadrettede studentervogn følger den interne studenterfest — en privat fest hjemme hos den enkelte student. Den afholdes typisk samme aften som studentervognen eller weekenden efter. Familien er værterne; programmet ligner i mange træk konfirmationsfesten:
- Frokost- eller middagsbuffet med 30-60 gæster.
- Tale fra forældrene, hvor mange dybt personlige minder fremstilles.
- Sange skrevet af klassekammerater eller familiemedlemmer.
- Kuvertbord med pengegaver — ofte med endnu større beløb end ved konfirmationen, da gæsterne er voksne og familien typisk er bredere.
- En kage med huen i marcipan på toppen eller et fotografi af studenten i huen.
Variation og symboler
Den hvide hue har eksisteret siden midten af 1800-tallet. Den hvide farve symboliserer den nye begyndelse; det røde bånd (for stx) refererer til de gamle akademiske universitets-bånd og linker den unge til hundredvis af års dansk lærdomstradition. Huen blev oprindeligt båret som dagligt hovedplagg i flere uger efter eksamen og i de kommende universitetsår; i dag bæres den hovedsageligt om sommeren, til studenterfester, til store musikfestivaler (Roskilde, Northside, Tinderbox) og — i mere abstrakt forstand — som rygsæksmærke eller dekorationsobjekt.
Den hvide hue er også et politisk symbol i Danmark — i den forstand, at det er en af de mest umiddelbart genkendelige danske kulturelle markører. Visse højreorienterede politiske partier har historisk omfavnet det som en del af "dansk kultur"; visse venstreorienterede har påpeget den klassiske association mellem studenter og det borgerlige akademiske miljø. Disse debatter er sjældent intense; for de allerfleste er huen blot et glædesfyldt sommer-symbol uden videre politisk indhold.
Studentens sommer
For den unge er studenteren ikke kun en enkelt dag, men en hel sommer. Sommeren mellem gymnasium og universitet (eller arbejde, sabbatår, rejse) er en af de længste, friske sommre i et dansk liv — typisk 4-5 måneder uden faste forpligtelser, kun med en hvid hue, en festsommer fyldt med musikfestivaler, og en frihed der ikke ligner noget tidligere eller efterfølgende kapitel.
For familien er det også afslutningen på 9 år i folkeskolen plus 3 år i gymnasium — 12 år, hvor barnet er gået fra at være en lille femårig i den første klasse til at være en ung voksen klar til universitetslivet. Den hvide hue er, i en bestemt forstand, det sidste billede af barnet, og det første af den voksne — alle i samme øjeblik. Hele forløbet er en del af de levende kulturarv og danske traditioner, der binder generationer sammen.