Folkemindesamlingen

Højskolesangbogens historie

Den første udgave: 1894

Den første Højskolesangbog blev udgivet i 1894 af den Folkelige Forsamlinger — en sammenslutning af højskoler. Den indeholdt 300 sange og blev redigeret af blandt andre Anton Nielsen. Sangbogen blev solgt i tusindvis af eksemplarer på højskolerne, i forsamlingshusene og hos andelsforeningerne.

Den moderne udgave

I dag er Højskolesangbogen i sin 19. udgave, der udkom i 2020. Den indeholder 601 sange — fra de ældste salmer af Kingo og Brorson over Grundtvig, Ingemann og H. C. Andersen til moderne digtere som Benny Andersen, Kim Larsen, Pia Tafdrup, Hans-Otto Jørgensen, Naja Marie Aidt og Dy Plambeck.

Hver ny udgave er en kulturel begivenhed. Et redaktionsudvalg arbejder i flere år med at vurdere, hvilke gamle sange der skal bevares, hvilke der skal lade gå, og hvilke nye der skal optages. Diskussionerne om de enkelte sange kan blive intense — er en bestemt salme stadig levende, eller er den blevet en museumssang? Skal en bestemt moderne sang optages, eller er den for tidsbestemt?

Sangbogen i tal

Højskolesangbogen sælges fortsat i store oplag: hver udgave i 100.000-200.000 eksemplarer. Den findes i de fleste danske hjem — ofte i flere udgaver, arvet fra forskellige generationer. Den findes også i digital form med musikledsagelse, hvilket har gjort den mere tilgængelig for skoler og foreninger.

Hvad er en højskolesang?

Genrer i sangbogen

Højskolesangbogen rummer en blanding af:

• Salmer — fra Kingo og Brorson over Grundtvig og Ingemann til Lisbeth Smedegaard Andersen. Cirka 1/3 af sangene er klassiske salmer.
• Fædrelandssange — "Der er et yndigt land", "I Danmark er jeg født", "Danmark, nu blunder den lyse nat".
• Naturlyriske sange — Holger Drachmann, Thøger Larsen, Johannes V. Jensen.
• Folkeviser og folkesange — gamle viser indsamlet af Evald Tang Kristensen og andre.
• Moderne digtere — Benny Andersen, Halfdan Rasmussen, Piet Hein, Inger Christensen, Yahya Hassan (siden 2020).
• Beat- og rock-tekster — Kim Larsen ("Susan Himmelblå", "Kvinde min"), Tom Lindahl, Sebastian.

Sangbogens karakter

Det karakteristiske ved Højskolesangbogen er, at den ikke er en ren religiøs sangbog, ikke en ren national sangbog og ikke en ren litterær antologi — den er alle tre dele på én gang. Den hænger sammen med højskolebevægelsens grundlæggende idé om folkelig oplysning: at samle de bedste tekster fra alle genrer i én bog, som hele folket kan synge fra.

De store digtere og komponister

N. F. S. Grundtvig (1783-1872)

Grundtvig er Højskolesangbogens absolutte hovedmand. Han har skrevet omkring 80 af sangene — flere end nogen anden. Klassiske eksempler:

• "Det er så yndigt at følges ad"
• "I al sin glans nu stråler solen"
• "Velkommen igen, Guds engle små"
• "Et jævnt og muntert virksomt liv på jord"

B. S. Ingemann (1789-1862)

Ingemann skrev morgensange og aftensange til skolebørnene. De er stadig blandt landets mest sungne:

• "I østen stiger solen op"
• "Den signede dag"
• "Lyksalig, lyksalig hver sjæl, som har fred"

Carl Nielsen (1865-1931)

Komponisten Carl Nielsen, samme mand der skrev de fem symfonier og operaen "Maskarade", satte musik til en lang række af sangbogens tekster. Hans melodier — enkle, sangbare, men musikalsk fine — er fundamentet for den moderne danske fællessang.

Moderne digtere

I de seneste udgaver er nyere danske digtere kommet til:

• Benny Andersen: "Nu falmer skoven trindt om land" (faktisk en gammel sang, men også hans egne tekster som "Verdens lykkeligste menneske").
• Halfdan Rasmussen: "Tør så ej dine vinger".
• Dy Plambeck: nyere sange optaget i 2020-udgaven.
• Kim Larsen: "Susan Himmelblå", "Om lidt".

Fællessangstraditionen i praksis

På højskolen

På den traditionelle folkehøjskole begynder dagen med morgensang. Alle elever og lærere samles, syngermesteren slår tonen an ved klaveret, og 2-3 sange synges fra Højskolesangbogen. Det er den sangtradition, der har formet generationer af danskere og er den oprindelige kilde til hele bevægelsen.

I folkeskolen

De fleste danske folkeskoler har en eller anden form for morgensamling — ikke nødvendigvis dagligt, men ofte ugentligt — hvor en lærer eller en klasse leder fællessangen. Sangbøgerne uddeles ofte i et fælles bibliotek.

Til fester

Ved næsten enhver dansk fest synges der fællessang. Fødselsdagssangen ved fødselsdage, brudesangen ved bryllupper, jubilæumssangen ved jubilæer. Ofte skriver familien eller vennerne en ny tekst til en kendt melodi — den såkaldte "selskabsang". Tradition kræver, at sangen indeholder mindst tre humoristiske referencer til den fejredes liv, mindst ét ordspil og en hyldest til værterne.

"Fællessang fra Bispebjerg" og "Allsang på Skansen"

Under COVID-19-pandemien i 2020 opfandt komponisten Phillip Faber og DR programmet "Fællessang — hver for sig", hvor han fra et tomt studio ledte sangen, og hele Danmark sang med hjemme i stuerne. Programmet blev et fænomen — det var én af de få ting, der knyttede et nedlukket samfund sammen i den tidlige pandemi. Det har siden ført til genoplivning af lokale fællessangsarrangementer over hele landet.

Når fællessangen ramler ind i nutiden

Det grumme i sangskatten

Højskolesangbogen rummer også sange, der i nutidens optik er problematiske. Visse ældre tekster har kolonialistiske, racistiske eller misogyne strofer. Redaktionerne af nyere udgaver har stået med spørgsmålet: skal man redigere de gamle tekster? Skal man fjerne dem? Skal man bevare dem som historiske dokumenter, men give en kontekst?

Den nuværende praksis er en blanding: nogle sange er taget ud (fx visse meget gamle salmer med problematisk indhold), nogle er omskrevet (fx er enkelte strofer ændret), og nogle er bevaret med en note. Det er en løbende diskussion.

De nye stemmer

Den nyeste udgave fra 2020 inkluderer for første gang sange af digtere med ikke-traditionelt danske baggrunde — fx Yahya Hassan, der voksede op i en palæstinensisk-dansk familie i Aarhus og blev kendt som digter i 2013. Hans inklusion var omdiskuteret, men den markerer en bevidst åbning af sangbogen mod et bredere kulturlandskab.

Højskolebevægelsen — sangens hjem

For at forstå Højskolesangbogens særegne plads i den danske kultur må man forstå den folkehøjskole, som er den institution, der har båret sangtraditionen frem. Den første folkehøjskole — Rødding Højskole i Sønderjylland — blev grundlagt i 1844, inspireret af N. F. S. Grundtvigs tanker om "en skole for livet". Grundtvig drømte om uddannelsesinstitutioner, hvor unge voksne kunne mødes ikke for at lære boglig viden, men for at udvikle sig som hele mennesker — gennem fortælling, samtale og sang.

Christen Kold — Grundtvigs vigtigste praktiske medarbejder — videreførte denne ide og grundlagde i 1851 en højskole i Ryslinge på Fyn. Kolds metode var enkel: ingen lærebøger, men "det levende ord". Lærere fortalte historie, sang sammen med eleverne, og diskuterede de store spørgsmål. I løbet af 1860'erne og 70'erne voksede antallet af højskoler eksplosivt — fra fire til over hundrede.

På højskolen blev sangen central. Morgensang hver morgen, aftensang efter middagen, fællessang ved alle festlige lejligheder. Hver højskole udviklede sin egen sangtradition, men de fælles sange — fra Grundtvig, Ingemann og senere — gav alle højskoler en fælles platform. Det var i denne platform, at Højskolesangbogen blev født.

I dag findes der omkring 70 aktive folkehøjskoler i Danmark, og flere tusinde unge gennemfører hvert år et 4-6 måneders ophold på en højskole. Sangen er stadig central: ingen højskoletradition uden den daglige morgensang. Det er denne institution, der har holdt fællessangstraditionen i live gennem de seneste 180 år.

Andre sangbøger i den danske tradition

Den Danske Salmebog

Folkekirkens officielle salmebog — Den Danske Salmebog — indeholder 791 salmer. Den er kirkens egen, og der overlapper kun delvist med Højskolesangbogen. Den nyeste udgave er fra 2002. Salmebogen bruges i alle landets folkekirker og er en fundamental del af kirkens liturgi.

Folkets Sangbog og 100 nye fællessange

En række mindre sangbøger eksisterer ved siden af. "Folkets Sangbog" (udgivet af Foreningen Norden) er et kort uddrag. "100 nye fællessange" udkommer regelmæssigt og rummer de nyeste, mest tidsaktuelle sange.

Sangens fremtid

I de senere år er fællessangen kommet under pres fra flere sider. Færre danske folkeskoler har daglig morgensang. Antallet af aktive sognekor og kirkekor er faldende. Mange unge har ikke samme indlærte repertoire som tidligere generationer. Men samtidig er fællessangen blevet genopdaget. Phillip Faber-fænomenet under COVID-pandemien, store offentlige fællessangsarrangementer ved Folkemødet og sommermøderne på højskolerne har vist, at fællessangen lever, hvis bare nogen tager initiativet.

Spejdersangbogen

Spejdersangbogen er spejderbevægelsens egen sangbog med campingsange, lejrbålssange og spejder-specifikke tekster. Den har sin egen særegne plads i den danske sangtradition.

Praktisk: Sådan deltager du i en fællessangstradition

Køb en sangbog

Den nyeste Højskolesangbog kan købes i alle boghandlere og hos forlaget Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Pris: ca. 350 kr. Den fås også som app for ca. 100 kr., med ledsagelse og noder.

Find et fællessangs-arrangement

Find lokale fællessangs-arrangementer via:

• Lokale kirker (de fleste har morgensang eller aftensang).
• Højskoler (har åbne arrangementer).
• Forsamlingshuse og forsamlingshusforeninger.
• Borgerforeninger og lokale kulturforeninger.

Skriv en selskabssang

Til den næste familiebegivenhed: Find en kendt melodi i Højskolesangbogen, skriv en ny tekst med personlige referencer til den, der fejres. Tre vers af fire linjer er standard. Bring kopier med, så alle kan synge med. Det er den danske gæstebogsskik i sin mest aktive form.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange sange er i Højskolesangbogen?

I 19. udgave (2020): 601 sange.

Hvilken sang er sangbogens mest sungne?

Det er svært at sige med sikkerhed, men "Der er et yndigt land" (nationalsangen), "I østen stiger solen op" (morgensang) og "Det er så yndigt at følges ad" (Grundtvig) er klassisk blandt de mest brugte.

Hvor ofte udkommer en ny udgave?

Cirka hvert 15.-20. år. Tidligere udgaver: 17. udgave i 1989, 18. udgave i 2006, 19. udgave i 2020.

Er fællessang aldrig kedelig?

Jo, sandelig — visse sange er gamle, sproget er arkaisk, melodierne er svære. Men det er en del af traditionen, at man synger med uanset. En højskolelærer formulerede det engang: "Du synger ikke for din egen smags skyld — du synger for fællesskabets skyld."

Kan man finde sangene online?

Ja. "Højskolesangbogen Online" er en app og hjemmeside med alle sangene, både tekst, noder og indspillede versioner. Den koster et månedligt abonnement.

Læs videre

Fællessangen er den måske vigtigste af alle danske uskrevne traditioner. For at forstå sammenhængen anbefaler vi:

• Den komplette guide til danske traditioner
• Hygge — det danske ledebånd
• Grundlovsdag og de politiske møder
• Den danske fødselsdag