Historien bag Dannebrog, folkesangen, højskolerne og de symboler der definerer dansk identitet.
Legenden: Et flag fra himlen, 15. juni 1219
Den klassiske legende — gengivet af Christiern Pedersen i 1500-tallet og udbredt
gennem hele middelalderen — siger, at Dannebrog faldt ned fra himlen under
slaget ved Lyndanise i Estland den 15. juni 1219. Kong Valdemar
Sejr kæmpede mod de hedenske estere som en del af de baltiske korstog. Slaget
gik dårligt for danskerne. Bispen Anders Sunesen lå på en bakke og bad — så længe han
holdt armene oppe, gik det fremad; så snart han sank, gik det tilbage. Pludselig dalede
et rødt flag med et hvidt kors ned fra himlen, en stemme lød "Når dette tegn løftes,
skal sejren være jeres", og danskerne vandt slaget.
Legenden er smuk — men er den sand? Det korte svar er nej. Den
ældste skriftlige nedskrivning af legenden er fra slutningen af 1400-tallet, altså
næsten 300 år efter slaget. Der findes ingen samtidige kilder, der nævner et flag fra
himlen. Slaget ved Lyndanise er dog en historisk virkelighed, og det er muligt — endda
sandsynligt — at de danske tropper bar et rødt flag med hvidt kors som felttegn, et
typisk korstogsflag. Men himmeltegnet er sandsynligvis en senere mytologisk
udsmykning.
Den historiske realitet
Det er historisk dokumenteret, at danske konger fra 1200-tallet brugte
røde flag med hvide kors. Lignende flag — rød bund, hvidt kors — blev
også brugt af Tempelridderne og af mange korstogshære. Det danske flag var altså i sin
oprindelse formentlig et korstogsflag, der over tid blev kongerigets faste mærke.
I 1300-tallet er flaget hyppigt afbildet på sigiller, mønter og illustrationer. I
1400-tallet er det de facto rigets flag. Under unionstiden var det også de
dansk-norsk-svenske unionskongers flag.
Dannebrogs "officielle" status som dansk nationalflag blev fastlagt
ved kongelige forordninger gennem 1700- og 1800-tallet. Først i 1854 blev det formelt
tilladt for almindelige borgere at bruge Dannebrog som privat flag.
Hvad betyder navnet "Dannebrog"?
Navnet er gammeldansk. Den almindelige tolkning er, at det betyder "danernes
klæde" eller "danernes mærke": Dane = daner (det danske
folk), brog = klæde, stof, fane. En anden tolkning er "det rødfarvede klæde"
(brog kan også betyde rødfarvet stof). Begge tolkninger peger mod en gammel
nordisk oprindelse — flagets navn er, som flaget selv, ældre end de fleste andre
nationale flag.
Reglerne for flagets brug
Officielle flagdage
Danmark har en lang række officielle flagdage, hvor Dannebrog skal
hejses fra alle offentlige bygninger. De vigtigste er:
- 1. januar: Nytårsdag
- 5. februar: Kronprinsesse Marys fødselsdag
- 6. februar: Prinsesse Marie fødselsdag
- 9. april: Danmarks besættelse (halvt hejst om morgenen, helt hejst
ved middag)
- 16. april: Dronning Margrethes fødselsdag
- 5. maj: Befrielsesdagen 1945
- 26. maj: Kong Frederik 10.s fødselsdag
- 5. juni: Grundlovsdag
- 7. juni: Prins Joachims fødselsdag
- 15. juni: Valdemarsdag og Genforeningsdagen
- 24. december: Juleaften (halvt hejst)
Halv stang
Flaget hejses på halv stang ved sorg — ved en kongelig begravelse,
ved en national katastrofe eller ved en privat begravelse i hjemmet. Reglen er, at flaget
først hejses helt op og derefter trækkes ned til midt på flagstangen. Ved begravelsens
afslutning hejses det helt op igen.
Hejsetider
Officielt skal Dannebrog hejses ved solopgang, dog tidligst kl. 8,
og strykes ved solnedgang, dog senest kl. 21. Det er ikke tilladt at
lade flaget vaje natten over (medmindre det er belyst). På midsommer- og sankt hans-tid,
hvor solen står højt til langt ud på aftenen, må flaget vaje til kl. 21.
Dannebrog i familien
Fødselsdagen
På en typisk dansk fødselsdag hejses Dannebrog i haven fra morgenstunden. Bordet
dækkes med flagdug — et papir- eller stoftæppe med Dannebrog-mønster.
Flagermus stikker op af kransekagen og af lagkagen. Børnene får små flag at vifte med,
mens fødselsdagssangen synges. Læs vores artikel om
den danske fødselsdag
for hele rituallet.
Konfirmation
Til konfirmationen er Dannebrog overalt: ved indgangen, på bordet, på lagkagen, på
servietten. Læs om
konfirmationen som overgangsrite.
Bryllup
Brudeparret kører ofte i bil med små flag, og festsalen er pyntet med Dannebrog.
Læs om bryllup i Danmark.
Studenterfest
De nye studenter hejser Dannebrog hjemme, kører gennem byen i åbne lastbiler med
flag i hånden, og dækker bordet med flagdug til receptionen.
Dannebrog uden for Danmark
Sønderjylland
Intetsteds har Dannebrog haft en mere intens betydning end i Sønderjylland.
Under den tyske periode 1864-1920 var det forbudt at hejse Dannebrog syd for Kongeåen.
At trodse forbuddet — at hænge et lille flag op i vinduet, at synge danske sange — var
en politisk protest. Da Genforeningen kom den 15. juni 1920, og kong Christian 10. red
hvidklædt på sin hvide hest over den gamle grænse, var Dannebrog overalt. Det er én af
de mest billedfaste øjeblikke i nyere dansk historie.
Færøerne og Grønland
Begge dele af rigsfællesskabet har deres egne flag: Merkið (Færøerne)
og Erfalasorput (Grønland). På Færøerne flages der med både Merkið og
Dannebrog. På Grønland flages der ofte alene med Erfalasorput, undtagen på de officielle
danske flagdage.
Skandinavien
Dannebrog er det første nordiske korsflag — det skandinaviske kors.
Sverige, Norge, Finland og Island har alle senere antaget korsflag inspireret af Dannebrog,
med forskellige farvevarianter. Dannebrog er forfaderen til alle nordiske nationalflag.
Dannebrog i kunsten
Dannebrog er ikke kun et bruge- og festflag — det er også et af de mest afbildede
motiver i dansk kunst. P. S. Krøyer, Skagensmaler nummer ét, malede i
1899 sit berømte billede "Hip, Hip, Hurra!", hvor en gruppe Skagensvenner skåler
ved en sommerfest under et lille Dannebrog. Christen Købke og
Vilhelm Hammershøi brugte begge flaget i deres landskaber og
interiører.
I den moderne kunst har Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard
og Olafur Eliasson alle på forskellig vis arbejdet med Dannebrog som
motiv — fra hyldest til ironisk dekonstruktion. I 2019 — på 800-årsdagen for slaget ved
Lyndanise — udstillede Nationalmuseet en hel sæson om Dannebrog i dansk kunst.
Valdemarsdag og 15. juni
Den 15. juni — datoen for det legendariske flagmirakel — er Valdemarsdag.
Det er én af de officielle flagdage. På samme dag fejres også Genforeningsdagen:
den 15. juni 1920 underskrev kong Christian 10. genforeningsaktstykket, der formelt
bragte Nordslesvig tilbage til Danmark efter folkeafstemningen i februar samme år.
Genforeningen er fejret med en stor folkefest på Dybbøl Banke ved Sønderborg, hvor
ridtet med kong Christians hvide hest er en del af det nationale ikonografi.
På Valdemarsdag samles Danmarks Samfund — en forening, der har til
formål at udbrede kendskabet til Dannebrog — til en højtidelig markering ved
flagstangen ved Christiansborg. Foreningen er stiftet i 1908 og driver
også de mange flagdugarrangementer, hvor flagudleveringer og foredrag holdes for skoler
og foreninger.
Reglerne i lov og praksis
Hvad må man flage med?
I Danmark må man kun flage med Dannebrog (eller Færøernes og
Grønlands flag) fra sin egen flagstang uden særlig tilladelse. Det er forbudt — som
udgangspunkt — at flage med fremmede staters flag. Reglen håndhæves dog kun sjældent
og er omdiskuteret. Ved store internationale begivenheder (sportskampe, statsbesøg)
gives der typisk dispensation.
Flagets proportioner
Det officielle Dannebrog har proportionerne 28:34 (højde:bredde),
mens splitflaget (med vinkelret tunge i højre side) har andre. Korsets
hvide felt skal være 4/14 af flagets højde, så det rødne felt udgør de tre fjerdedele
af flagdugen.
Splitflaget
Det rene rektangulære Dannebrog er for almindelig brug. Splitflaget
— med den karakteristiske dobbelttunge — er forbeholdt staten, kongehuset, militæret og
visse statsinstitutioner. Et almindeligt privat hjem må ikke flage med splitflag.
Dannebrogsordenen og det militære flag
Det danske flag har givet navn til Dannebrogordenen — den næsthøjeste
danske orden efter Elefantordenen. Den blev stiftet af Christian 5. i 1671 og tildeles af
regenten for fortjenstfuld indsats for fædrelandet, kongen eller staten. Tildelt
Dannebrogsordenen findes både civile og militære, både danskere og udlændinge —
ordenen er en af de mest internationalt prestigefyldte hædersbeviser i Danmark.
I Forsvaret har Dannebrog en særlig central plads. Hver militær enhed har sin egen
fane med Dannebrog, ofte med enhedens særlige våben eller emblem indvævet. Faneme er
typisk overdraget af kongen eller dronningen ved en officiel ceremoni og opbevares
højtideligt i kasernen. Når en soldat trækker i felten med en dansk styrke, gør han eller
hun det under Dannebrog.
Når Dannebrog krænkes
At ødelægge eller forhåne Dannebrog kan i Danmark i visse tilfælde være strafbart
efter straffelovens § 110 e. Loven er sjældent håndhævet, men dukker
op i debatten med jævne mellemrum — særligt når flag brændes som politisk protest.
Interessant nok forbyder en højesteretsdom fra 1971 at brænde fremmede
staters flag, men kun under visse omstændigheder at brænde Dannebrog. Logikken
er, at fremmede staters flag-afbrænding kan true udenrigspolitiske forhold, mens
Dannebrog er det danske folks eget symbol. Det er en kuriøs juridisk konsekvens.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor gammelt er Dannebrog?
Mindst 800 år. Den traditionelle dato er 15. juni 1219, men de
ældste afbildninger af lignende flag stammer fra 1200-tallet. Dannebrog regnes som
verdens ældste fortsat anvendte nationalflag.
Må man flage hele døgnet?
Nej. Officielt skal flaget tages ned ved solnedgang. Belyst eller på særlige tilfælde
(fx i bedrifter med 24-timers tjeneste) kan det dog vaje natten over.
Må man flage med Dannebrog i udlandet?
Ja, dog gerne sammen med værtslandets flag (typisk værtslandet til venstre, Dannebrog
til højre, set udefra).
Hvorfor er Dannebrog rødt og hvidt?
Den oprindelige forklaring er korstogsfarverne — rød for Kristi blod, hvid for hans
renhed. I dag er farverne så indlejret, at de næsten har deres egen betydning: rød for
varme, kærlighed, hjemstavn; hvid for fred, klarhed, retfærdighed.
Findes der særlige Dannebrog-udgaver?
Ja. Foruden det almindelige Dannebrog findes: splitflaget (med
dobbelttunge, til stat og kongehus), orlogsflaget (Søværnets variant),
handelsflaget (til skibe i international fart) og
kongeflaget (med kongeligt våben i midten, hejset, når kongen er hjemme
på sit slot). Hver type har sine egne regler for, hvem der må bruge dem.
Hvad gør man med et udtjent flag?
Et flag, der er falmet eller revet, må ikke "bare smides ud". Den anbefalede måde er
at brænde det i privat skikkelse, eller — for større flag — at aflevere
det til kommunen eller en militær institution.
Læs videre
Dannebrog er det mest synlige af alle danske symboler. For at forstå dets plads i
hverdagen og festen anbefaler vi: