I 1844 åbnede Rødding Højskole dørene i Sønderjylland som den første folkehøjskole i Danmark. Grundlagt af Kristen Kold (1816-1870) og inspireret af N.F.S. Grundtvig (1783-1872) markerede skolen et brud med den traditionelle latinskole og gav landbefolkningen adgang til oplysning og dannelse. Højskolen blev et symbol på den folkelige oplysningstanke og en central institution i udviklingen af det danske demokrati og den nationale identitet i 1800-tallet.

Baggrund: Oplysning og national vækkelse

I første halvdel af 1800-tallet var Danmark præget af politiske og sociale omvæltninger. Efter tabet af Norge i 1814 og den økonomiske krise efter Napoleonskrigene voksede en national bevidsthed frem. Samtidig var landbefolkningen stort set uden uddannelse; de fleste børn på landet gik i landsbyskoler, der ofte var dårligt udstyrede og med utilstrækkeligt uddannede lærere. Adgangen til videregående uddannelse var forbeholdt de få, der kunne betale for latinskole og universitet.

N.F.S. Grundtvig var en af de første, der argumenterede for en ny form for skole, der skulle være for alle – uanset stand og køn. Han kritiserede den latinske skole for at være livsfjern og for at opdrage til fremmedgørelse i stedet for til medborgerskab. I stedet forestillede han sig en skole, hvor undervisningen tog udgangspunkt i det levende ord, fællessang, historie og poesi – og hvor eleverne skulle opdrages til at være aktive deltagere i samfundslivet. Denne tanke blev kernen i folkehøjskolebevægelsen.

Kristen Kold: Højskolens grundlægger

Kristen Kold var en ung lærer og teolog, der havde studeret på Blaagaard Seminarium og senere hos Grundtvig. Han var utilfreds med den eksisterende skoleundervisning og drømte om at skabe en skole, hvor unge voksne kunne få en dannelse, der styrkede deres selvtillid og samfundsengagement. I 1844 realiserede han drømmen ved at åbne Rødding Højskole i det daværende hertugdømme Slesvig, nær den dansk-tyske grænse. Skolen startede i en beskeden bygning med 12 elever, der alle var unge mænd fra landbofamilier.

Undervisningen var præget af Grundtvigs tanker om det levende ord: foredrag, samtale og fællessang. Der blev undervist i dansk historie, sprog, litteratur, sang og samfundsforhold. Der var ingen eksamener eller karakterer; formålet var at vække elevernes interesse og give dem mod på livet. Skolen var kostskole, og eleverne boede på skolen i vintermånederne, når der var tid til overs fra landarbejdet.

Rødding Højskoles udvikling og betydning

Rødding Højskole voksede hurtigt. Allerede efter få år havde skolen over 100 elever årligt, og den blev et forbillede for oprettelsen af andre folkehøjskoler i Danmark. I 1851 åbnede Askov Højskole i nærheden, og i løbet af 1800-tallet blev der oprettet over 50 højskoler landet over. Rødding Højskole blev også en vigtig institution i den nationale kamp i Sønderjylland. Efter 1864, da området blev tabt til Tyskland, blev skolen flyttet til Fredericia og senere til Rødding igen efter genforeningen i 1920.

Højskolen spillede en central rolle i udbredelsen af demokratisk dannelse og i styrkelsen af den danske identitet i grænselandet. Mange af dens elever blev senere aktive i politiske bevægelser, andelsbevægelsen og i opbygningen af det danske velfærdssamfund. I dag er Rødding Højskole en moderne højskole med fokus på musik, kunst og samfund, men den bærer stadig arven fra Grundtvig og Kold.

Højskolens pædagogiske principper

Rødding Højskole var banebrydende i sin pædagogik. I stedet for den traditionelle autoritære undervisning lagde skolen vægt på:

  • Det levende ord: Undervisningen foregik som foredrag og samtale, ikke som oplæsning i bøger.
  • Fællessang: Sang var en central del af dagligdagen og blev brugt til at skabe sammenhold og formidle historie og værdier.
  • Historiefortælling: Historieundervisningen fokuserede på danske sagn, myter og nationalhistorie for at styrke elevernes identitet.
  • Demokratisk dannelse: Eleverne blev opmuntret til at deltage i diskussioner og til at tage ansvar for egen læring.
  • Intet pensum, ingen eksamen: Skolen havde ikke faste læseplaner eller prøver; formålet var at vække interesse og nysgerrighed.

Disse principper blev senere grundlaget for den danske folkehøjskolebevægelse, der i dag omfatter omkring 70 højskoler og årligt tiltrækker tusindvis af elever fra Danmark og udlandet.

Rødding Højskole i dag

I dag ligger Rødding Højskole i Rødding by i Sønderjylland, ca. 20 km nord for grænsen. Skolen tilbyder kurser inden for musik, kunst, design, skrivning og samfundsfag. Den har omkring 100 elever årligt og er en del af Folkehøjskolernes Forening. Skolen er kendt for sit kreative miljø og for at være et mødested for unge fra hele landet.

Prisen for et ophold på Rødding Højskole varierer, men typisk koster et 4-måneders kursus omkring 40.000-50.000 DKK, inklusive kost og logi. Mange elever søger Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller andre legater til at dække udgifterne.

Arven fra Rødding Højskole

Rødding Højskole var ikke blot den første folkehøjskole; den var også en af de vigtigste institutioner i den danske levende kulturarv. Højskolebevægelsen har haft stor betydning for udviklingen af danske traditioner som hygge, fællesskab og folkelig oplysning. Skolens pædagogiske principper har inspireret mange andre uddannelsesinstitutioner, og dens fokus på dannelse frem for eksamen lever videre i dagens højskoler.

I dag er Rødding Højskole en del af den danske komplette guide til danske traditioner, og den er et levende eksempel på Grundtvigs tanker om, at oplysning skal være for alle. Højskolen er også et symbol på den danske nationalitetskamp i Sønderjylland og på den folkelige modstandskraft, der førte til genforeningen i 1920.

Besøger man Rødding Højskole i dag, kan man stadig mærke den særlige ånd, der prægede skolen fra starten: en åbenhed, en nysgerrighed og en tro på, at dannelse kan forandre mennesker og samfund. Skolen er et must-see for alle, der interesserer sig for dansk historie og pædagogik.

Relaterede artikler

  • Danske traditioner: Levende kulturarv
  • Hygge: Danske ledebånd til hverdagslykke
  • Den komplette guide til danske traditioner
  • Kongehuset og dets traditioner: Fra fødselsdage til regentskifte
  • Flaget Dannebrog og dets betydning i dansk hverdag