Hvad er fastelavn?

Fastelavn er den danske udgave af karnevallet — den sidste festdag før den katolske fastetid, der i den kristne kalender begynder på askeonsdag og varer 40 dage frem til påske. Selvom den lutherske kirke i Danmark efter reformationen i 1536 stort set afskaffede det formelle krav om faste, har fastelavnstraditionen overlevet og har i de seneste århundreder udviklet sig særligt som en børnenes højtid.

Fastelavn fejres altid på en søndag, syv uger før påskedag. I et almindeligt år falder den i februar eller begyndelsen af marts. Som en del af danske traditioner er den et levende eksempel på kulturarv.

De tre kerneelementer

1. Udklædning

Børnene klæder sig ud i kostumer — superhelte, prinsesser, klovne, dyr, monstre, historiske figurer. Tidligere var de typiske kostumer mere folkloristiske (kludebørn, skrædder, præster, kongelige), men i dag er det de globale popkulturreferencer, der dominerer: Spider-Man, Elsa fra Frost, Pokémon, Harry Potter, Star Wars-figurer. Udklædningen er traditionelt ikke kun til selve festen, men også til "tøndeslagningen" om dagen og — for mange børn — til hele dagen og dagene efter.

2. Tøndeslagningen

Hjertet i festen. En tønde — som regel en tom papkasse eller papmaché- tønde fyldt med slik, små legetøjsbidder og et tegnet billede af en kat — hænges op i et reb. Børnene står i kø, og hver får et eller flere slag med en knippel eller en træstok på tønden. Når tønden går i stykker, og slikket falder ud, kåres to ærestitler:

  • Kattekonge — den, der slår tøndens sidste bund af, så slikket falder ud.
  • Kattedronning — den, der får den sidste rest af tønden ned, så "kronen" — den øverste del — falder.

De to kronede børn bærer derefter papirskroner og er dagens helte. Skikken med "katten i tønden" er central — den vender vi tilbage til.

3. Fastelavnsbollerne

Den særlige fastelavnsbagværk: Bløde, runde gærboller, ofte med en cremefyld (remonce, vaniljecreme, jordbærsyltetøj) og dækket med glasur eller flormelis. Moderne fastelavnsboller har taget kreative drejninger — bagerne konkurrerer hver februar om den mest spektakulære udgave, med karameliseret glasur, chokoladeovertræk, lakridsfyld eller påfaldende dekorationer. Den klassiske udgave er dog stadig den enkle bolle med flødeskum og syltetøj og en hat af glasur ovenpå.

Slag på katten i tønden

Den mest besynderlige detalje ved den danske fastelavn er traditionens navn: "At slå katten af tønden." Det er en sproglig levn fra en betydeligt brutalere historisk skik.

I middelalderens og den tidlige nyere tids Danmark indeholdt fastelavnstønder faktisk en levende kat. Kommune-tønden blev hængt op, og børn (eller voksne) slog løs på tønden, indtil katten faldt ud — og blev formentlig dræbt af slagene eller af mængden. Skikken havde rødder i en folkelig forestilling om, at katten var et hekse-tilknyttet væsen, og at slå katten ud var en symbolsk udrenselse af det onde inden den kommende fastetid.

Praksissen blev gradvist afskaffet i løbet af 1800-tallet, til dels af dyrebeskyttelses- hensyn, til dels fordi det blev opfattet som et brutalt og uciviliseret levn. Den tilbageblevne tradition — papir-tønden med slikket og det tegnede kattebillede — er en direkte men ufarlig fortsættelse af den oprindelige skik. Navnet "katten i tønden" er beholdt, billedet af katten er beholdt, men selve dyret er heldigvis væk.

Den danske fastelavn er i dag et af de bedste eksempler på, hvordan en oprindeligt hård tradition har transformeret sig til en harmløs børnefest, mens den ydre form er bevaret. Børnene råber stadig glade "Slag på katten i tønden!" uden at vide, at det er en rest af en helt anden virkelighed.

Fastelavnsris

Et andet element, der er ved at forsvinde, men som stadig findes i nogle hjem og ældre traditioner: fastelavnsriset. Det er en lille kvist eller buket af pyntede birkegrene, hvor børnene "ris-er" forældrene, før de står op om morgenen fastelavnssøndag. Ris-eriet er en mild slag med kvisten — symbolsk en "opvækkelse" — efterfulgt af, at børnene synger en lille fastelavnsang og bliver belønnet med fastelavnsboller. Den klassiske vers:

"Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have!
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade!"

Fastelavnsriset har overlevet stærkere i visse familier og i børnehaver og folkeskoler, end det har gjort i samfundet bredt. Det er en af de traditioner, der hovedsageligt bæres videre af, at børneinstitutioner aktivt holder den i live.

I dag

Fastelavn er i dag en udpræget børnehave- og folkeskolefest. De fleste børnehaver og indskolinger afholder en fastelavnsfest om fredagen før eller selve fastelavnssøndag, med tøndeslagning, fastelavnsboller og udklædte børn. I nogle familier, særligt med ældre børn, er det blevet en hyggelig hjemmefest, hvor familien samles om en tønde i haven eller i en garage, og slår løs sammen.

For voksne er fastelavn ikke længere en stor højtid, men fastelavnsbollerne er det absolut — alle bagere i landet sælger dem fra slutningen af januar til askeonsdag, og det er for mange danskere en kalenderbegivenhed i sig selv at gå ned og købe sin første fastelavnsbolle for året.

Den katolske fastetid følger ikke længere fastelavn i de fleste danske hjem, men fastelavn selv har trodset både reformationen, urbanisering og kulturel forandring og er i dag stadig — som den har været i hundredvis af år — den dag, hvor børn slår på en tønde, klæder sig ud, og spiser flødeskumsfyldte boller. Få traditioner har overlevet så godt ved så lidt politisk støtte. Læs mere om danske traditioner for at få et samlet overblik over højtider og ritualer.