Påsken som en lang weekend

Påsken er den anden af de tre store kristne højtider i Danmark (jul, påske, pinse). Den fejres med fem helligdage: skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag — alle helligdage med butikslukket — samt palmesøndag, som starter den hellige uge men er en almindelig søndag. For mange danskere er påsken i praksis en lang weekend fra skærtorsdag (eller allerede onsdag eftermiddag, da skoler og institutioner ofte lukker tidligere) til efter 2. påskedag.

I modsætning til julen er påsken mere flydende i dato — den falder altid på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn — og den kan derfor variere fra ultimo marts til ultimo april.

Det religiøse forløb

I folkekirken markeres påsken med en serie gudstjenester, der følger Jesu sidste uge:

  • Palmesøndag — Jesu indtog i Jerusalem. Mange kirker pynter med buksbomgrene.
  • Skærtorsdag — den sidste nadver. Aftengudstjenester med nadver. Nogle familier holder en symbolsk "skærtorsdagsmiddag," hvor lammet er central.
  • Langfredag — korsfæstelsen. Dagens dybeste stilhed; flag på halv. Lukkede butikker. Mange holder en stilfærdig dag hjemme eller går i kirke.
  • Påskedag — opstandelsen. Festgudstjeneste; orgel, salmer som "Påskeblomst, hvad vil du her" og "Hil dig, Frelser og forsoner."
  • 2. påskedag — en ekstra helligdag, som mange bruger til familiebesøg.

Påskefrokosten

Som julefrokosten har påsken sit eget særlige festmåltid: påskefrokosten. Den afholdes typisk skærtorsdag, langfredag eller påskedag, ofte hos den udvidede familie. Hovedretterne er let forskellige fra julefrokosten:

  • Lammesteg eller lammekølle — påskens særlige hovedret, med rødder i både den jødisk-kristne påskelam-symbolik og forårets ankomst. Serveret med rosmarinkartofler, gulerødder, og en god rødvinssauce.
  • Sild og laks — som ved julefrokosten, en bred sortering af sild i forskellige saucer, kogt eller røget laks, og rejer.
  • Hård-kogte æg — særligt med karrysalat og rejer ovenpå, som en påsketypisk smørrebrødspynt.
  • Æggekage — den danske udgave af en omelet, med flæsk eller stegte løg og purløg, serveret med rugbrød.
  • Lakserede potater og sennepsmarinerede pølser.
  • Snaps — særligt en mildere snaps med dilde- eller hyldeblomstaroma. Snapsekultur er en central del af det danske festbord.
  • Påskeøl — særlig bryggeudgave fra Tuborg, Carlsberg og lokale mikrobryggerier. Påskebrygget er traditionelt lysere og sødere end julebrygget.

Gækkebrevet — Danmarks egne påskebrev

Den mest særegne danske påsketradition er gækkebrevet. Det er et lille, hjemmelavet brev — typisk et stykke papir, som er foldet eller klippet i et symmetrisk, papirudklippet mønster (et knipling-mønster), og som indeholder et lille kærligheds- eller vittighedsvers. Brevet er anonymt — modtageren ved ikke, hvem afsenderen er — og signaturen består af lige så mange prikker som der er bogstaver i afsenderens navn. I brevet ligger også en lille vintergæk (gække-blomst), den hvide forårs-blomst, som har givet brevet sit navn.

Reglen er enkel: Hvis modtageren kan gætte afsenderen — gennem prikkerne, håndskriften, versets indhold, eller en eventuel anden ledetråd — skal afsenderen give modtageren et påskeæg. Hvis modtageren ikke kan gætte rigtigt, skal modtageren give afsenderen et påskeæg.

Det er en gammel tradition, der gradvist er blevet centreret om børn. Tidligere var det også voksne, der sendte gækkebreve til hinanden — særligt mellem unge mennesker som en frieri-agtig invitation til at gætte. I dag er det primært børn, der laver gækkebreve i skolen eller derhjemme og sender dem til familiemedlemmer.

Et typisk gækkebrev-vers:

"Det er forår — alting klippes,
sneen drypper fra vor tag.
Hvem mon mig dette har sendt,
før i kom en sommerdag?"

Eller den mest berømte:

"Mit navn det står med prikker,
pas på det ikke stikker!"

Påskeægget

Den centrale gave i påsken er påskeægget. Det kan være:

  • Det klassiske marcipan-/chokolade-æg — fyldt med små chokolader eller slik, indpakket i sølv-/guldfolie. Toms og Anthon Berg er de største producenter i Danmark.
  • Det dekorerede æg — kogte hønseæg, hvis skal er malet eller dekoreret med farver. Den dekorative variant er mindre udbredt i Danmark end i fx Ukraine eller Polen, men findes som hjemmeprojekt i mange familier med små børn.
  • Påskeharens æg — i mange børnefamilier kommer "påskeharen" og gemmer æg ude i haven, som børnene så skal finde på en æggejagt — en relativt sen, importeret tradition (fra Tyskland og angelsaksisk område), men nu velindlejret i mange familier.

Påskeliljer og påskepynt

Den almindelige forårspynt i danske hjem i påsken består af:

  • Påskeliljer — gule narcisser, der pyntes med i vaser overalt.
  • Pilegrene — særligt selje, der bringes ind med deres bløde, sølvgrå "killinger."
  • Forskellige forårsblomster — krokus, vintergækker, anemoner, tulipaner.
  • Hængende æg — udblæste æggeskaller, der hænges som dekoration i en buket pilegrene — den såkaldte "påskebusk."
  • Påskefjer — gule eller flerfarvede fjer, hængt i pilegrene eller på husgangen.

Påsken som forår

I modsætning til julen, der er en indendørs vintertradition, er påsken den højtid, hvor danskerne for alvor markerer forårets komme. Vejret er typisk ustadigt — det kan både sne og være 18 grader — men sammen med påskedagene ankommer de første blomstrende buske, de første aspargesspirer, det første ufærdige forsøg på at sidde i haven. I de senere år har påsketuren — en længere udflugt eller endda en kort ferie i den forlangede weekend — vundet en stadig større rolle i den danske påske, særligt for voksne uden små børn.

Den danske påske er, kort sagt: kirken, lammestege, sild, snaps, gækkebreve, æg, gule påskeliljer, og — hvis vejret er med — den første dag, hvor man tør tro, at sommeren er på vej.