En dag for friheden

Den 5. juni er Grundlovsdag i Danmark — en af de få egentlig politiske mærkedage i den danske kalender. Det er dagen for fejringen af Danmarks Riges Grundlov, der blev underskrevet af kong Frederik 7. den 5. juni 1849 og dermed gjorde Danmark fra enevælde til konstitutionelt monarki. Den 5. juni er ikke en officiel helligdag, men har siden 1880'erne været en halv fridag for de fleste lønmodtagere — og i mange overenskomster er den nu en hel fridag.

Grundlovsdag er ikke en højtid med mad, drikke eller pyntegenstande. Det er en dag med taler, fællessang og politiske møder. Hver større by — og mange mindre — har sit eget grundlovsmøde, oftest udendørs i en park, på en plads eller ved et forsamlingshus. Centrale politikere fra alle partier rejser landet rundt og holder taler. Det er én af de få dage om året, hvor politikerne taler direkte til folket — uden mikrofoner, scenelys eller TV-formater — og hvor publikum sidder på græstæpper med medbragte madkurve.

Grundloven af 1849 — kort historie

Vejen fra enevælde

Indtil 1849 var Danmark et enevældigt monarki: kongen var lov, han udnævnte sine egne ministre, og han kunne i princippet regere uden indblanding. Enevælden havde været i kraft siden 1660, da Frederik 3. ved et "håndfæstningsbrud" tog magten fra adelen.

Men i 1800-tallet var den absolutte enevælde under pres i hele Europa. Liberale og nationale bevægelser krævede forfatninger, parlamenter og borgerrettigheder. I 1848 — det år, hvor revolutioner brød ud i Frankrig, Tyskland, Italien og en lang række andre lande — gik også danskerne i marken. Casino-mødet i København den 20. marts 1848 samlede tusindvis af borgere, der krævede en forfatning. Frederik 7., der lige var trådt til som konge, indvilligede.

Den grundlovgivende rigsforsamling

I oktober 1848 trådte den grundlovgivende rigsforsamling sammen. Den bestod af 152 valgte og 38 kongeudnævnte medlemmer. Forsamlingen arbejdede gennem vinteren 1848-49 med at udarbejde Danmarks første demokratiske forfatning. Den politiske leder var Orla Lehmann, mens den juridiske hovedperson var D. G. Monrad.

Underskrivelsen den 5. juni 1849

Den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik 7. og hans regering Grundloven. Den gav Danmark et tokammersystem (Folketinget og Landstinget), almen valgret for mænd over 30 (kvinder fik først valgret i 1915), pressefrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed og en lang række borgerrettigheder.

Hvordan dagen er blevet markeret gennem tiden

De første grundlovsfester

Allerede i sommeren 1849 begyndte folkelige fester på 5. juni — særligt i de liberale og nationale kredse. De første grundlovsmøder var ofte arrangeret af "Bondevennernes Selskab" eller af lokale skytteforeninger.

Højskolerne og foreningslivet

Fra 1850'erne og fremefter var det især højskolebevægelsen, der holdt liv i grundlovsmarkeringen. Christen Kold, Grundtvigs medarbejder, gjorde grundlovsdag til en fast årlig festdag på sine højskoler. Derfra spredte skikken sig til forsamlingshusene, andelsmejerierne og brugsforeningerne.

De berømte mødesteder

Visse steder er blevet ikoniske grundlovsmødesteder:

  • Eremitageparken ved Klampenborg.
  • Skamlingsbanken i Sønderjylland — det historiske mødested for den dansk-nationale bevægelse.
  • Fælledparken i København — særligt for Socialdemokratiet.
  • Himmelbjerget ved Silkeborg — for Grundtvig-Venstre traditionen.
  • Ryslinge på Fyn — Christen Kolds hjemstavn.

En typisk grundlovsdag i dag

De politiske møder

Alle Folketingets partier holder grundlovsmøder. Statsministeren og partilederne tager landet rundt — én tale her, én tale dér, ofte tre-fire møder på samme dag. Talerne holdes udendørs, oftest fra en lille træscene under en flagdug, og er typisk 20-30 minutter. Indholdet er en blanding af parti-politik og almene betragtninger om frihed, demokrati og det danske folkestyre.

Publikum

De typiske grundlovstilhørere er 50+, politisk engagerede, ofte med højskolebaggrund. De medbringer tæpper, klapstole, madkurv og termokande. Mange har et lille Dannebrog. Stemningen er mere højtidelig end festlig — det er en eftermiddag til at lytte, ikke til at danse.

Fællessang

En grundlovsfest er først rigtig dansk, når den åbnes og afsluttes med fællessang. Klassiske grundlovssange:

  • "Der er et yndigt land" — nationalsangen, ofte som indledning.
  • "Kong Christian stod ved højen mast" — den kongelige nationalsang.
  • "Vi elsker vort land" — Holger Drachmanns store nationalsang.
  • "Danmark, nu blunder den lyse nat" — Thøger Larsens sommersalme.
  • "I Danmark er jeg født" — H. C. Andersens fædrelandssang.

Læs vores artikel om højskolesangbogen og fællessangen for hele baggrunden.

Berømte grundlovstaler

Estrups og hans modstandere

I provisorietiden (1880'erne og 1890'erne) blev grundlovsmøderne egentlig politiske kampmøder. Konseilspræsident J. B. S. Estrup regerede uden Folketingets samtykke ved provisoriske love, og oppositionen brugte grundlovsmøderne til skarpe taler mod ham. Berømt er Viggo Hørups ord om, at "ingen over og ingen ved siden af Folketinget".

Kvinderne kommer på talerstolen

I 1915 fik kvinderne valgret — efter en lang kamp ledet af kvinder som Matilde Bajer og Elna Munch. Grundlovsmøderne den 5. juni 1915 var den første gang, kvinderne stod på talerstolen som ligeberettigede med mændene.

Besættelsestiden

I årene 1940-45 var Grundlovsdag delvist forbudt. Tyskerne så ikke med blide øjne på offentlige forsamlinger, hvor der blev talt om frihed og demokrati. Men flere steder lykkedes det modstandsbevægelsen at afholde semi-illegale grundlovsmøder — særligt i 1945, efter befrielsen den 5. maj, blev grundlovsdag den 5. juni en overstrømmende fejring.

Den moderne grundlovsdag

I dag bruges grundlovsdag også af mere folkelige bevægelser: klimakamp, frihedsrettigheder, flygtningepolitik, EU-debat. Den oprindelige fokus — at fejre selve forfatningens eksistens — er ofte glidt i baggrunden til fordel for den aktuelle politiske debat. Det er ikke nødvendigvis en svaghed: at bruge dagen til levende politisk samtale er måske den bedste hyldest til Grundlovens ånd.

Grundlovsmøderne i de forskellige partier

Hvert af de store danske partier har sin egen grundlovsmødetradition og sine foretrukne mødesteder. Her er nogle af de mest faste:

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet har historisk haft sit hovedgrundlovsmøde i Fælledparken i København — det samme sted, hvor 1. maj-arrangementerne holdes. Partilederen taler typisk her, og fokus er ofte på velfærdsstat, arbejdsmarked, lighed.

Venstre

Venstre — det gamle bondeparti — har stærke grundlovstraditioner, særligt i Jylland. Møder afholdes i forsamlingshuse og på Himmelbjerget. Fokus er ofte på liberale frihedsrettigheder og borgerstatsforhold.

De konservative

De konservative holder ofte deres møder ved Rebild Bakker eller på historiske herregårde. Fokus er på nationalt fællesskab, kulturarv og monarki.

Enhedslisten og SF

Venstrefløjspartierne har deres egne grundlovsmøder, ofte med fokus på borger- og menneskerettigheder, klimakamp, internationalisme.

Dansk Folkeparti og højrefløjen

Dansk Folkeparti og de nyere højrefløjspartier har skrevet sig ind i grundlovstraditionen med møder, der fokuserer på national suverænitet, dansk kultur og det danske folkestyre.

Det interessante er, at alle partier — fra venstre til højre — bruger den samme folkelige festform med fællessang, taler under åben himmel og en madkurv. Grundlovsdag er den måske mest tværpolitiske dag i det danske politiske år.

Grundloven i dag

Reviderede udgaver

Den oprindelige Grundlov af 1849 er blevet revideret tre store gange:

  • 1866: Tilbageskruning efter nederlaget i 1864 — den såkaldte "Grevefejdens grundlov".
  • 1915: Almen valgret for kvinder og tyende.
  • 1953: Etkammersystem (Landstinget afskaffes), tronfølgeloven ændres så kvinder kan arve tronen, Grønland gøres til en del af det danske rige.

1953-grundloven er stadig gældende

Den nuværende grundlov er fra 5. juni 1953. Den indeholder de fundamentale rammer for det danske demokrati: kongen som statsoverhoved, Folketinget som lovgivende magt, regeringen som udøvende, og en uafhængig domstol. Den har 89 paragraffer og er en af verdens korteste grundlove.

Grundloven som folkeligt symbol

Selvom de færreste danskere har læst grundloven fra begyndelse til slut, har den en stor symbolsk plads i det danske selvbillede. Den repræsenterer fred, frihed, demokrati, folkestyre — det grundlæggende sæt af værdier, som det danske samfund hviler på. Hvert år, når politikerne den 5. juni hylder grundloven, hylder de samtidig den danske politiske kultur som sådan.

Praktisk: Hvordan deltager man i grundlovsdagen?

Find et lokalt møde

Næsten alle kommuner har et offentligt grundlovsmøde — annonceret i lokalaviser, på sociale medier eller via partiernes lokalforeninger. De fleste begynder ved 14-15-tiden og varer 2-4 timer.

Hvad skal man medbringe?

  • Tæppe eller klapstol
  • Madkurv — gerne med smørrebrød, frugt og en termokande
  • Regntøj — vejret er ofte lunefuldt
  • Sangbog eller bare god hukommelse
  • Et lille Dannebrog

Det daglige liv

Selvom grundlovsdag ikke er en hel fridag, holder mange arbejdspladser halv lukket — typisk fra kl. 12. Skolerne har fri. Mange forretninger har reduceret åbningstid.

Folkemødet på Bornholm — den moderne arv

Hvis grundlovsdag er den klassiske danske politiske mærkedag, så er Folkemødet på Bornholm blevet dens moderne pendant. Folkemødet — første gang afholdt i 2011 i Allinge på Bornholms nordkyst — er et fire dages åbent politisk mødeforum, hvor politikere, organisationer, virksomheder, kunstnere og borgere mødes for at debattere de store spørgsmål. Det ligger som regel i midten af juni, en uge eller to efter grundlovsdag.

Folkemødet er bygget på samme grundide som de gamle grundlovsmøder: åbenhed, fællessang, taler under åben himmel, samtaler med politikere på lige fod. Hver dag er der hundredevis af debatter, der alle er gratis at deltage i. Statsministeren og partilederne taler fra åbne scener. Det er den mest direkte arv fra 1800-tallets grundlovsmødetradition — bare i et moderne, festivalagtigt format.

Ofte stillede spørgsmål

Er grundlovsdag en helligdag?

Nej, ikke i officiel forstand. Men den er en halv fridag for langt de fleste lønmodtagere — typisk fra kl. 12.

Hvorfor netop den 5. juni?

Det er den dato, hvor Frederik 7. underskrev Grundloven i 1849. Den moderne 1953-grundlov blev — ikke tilfældigt — også underskrevet den 5. juni.

Holdes alle grundlovsmøderne udendørs?

De fleste, ja. Det er en del af traditionen — under åben himmel, gerne under træer eller en pavillon. I dårligt vejr flyttes møderne dog ofte ind i et forsamlingshus.

Hvad er traditionel mad ved et grundlovsmøde?

Der findes ingen særlig "grundlovsret", men den klassiske medbragte madkurv rummer typisk smørrebrød med sild, leverpostej og rullepølse, hårdkogte æg, frugt og en termokande kaffe. Mange tager også en lille flaske snaps eller en øl med — at skåle på Grundloven er en del af det. Lokale arrangører serverer ofte grillpølser, æbleskiver (selv om det er forsommer) eller kage og kaffe som en del af eftermiddagen.

Hvilke andre lande har en grundlovsdag?

Norge har sin 17. mai (for grundloven af 1814), USA har sin Constitution Day (17. september), Polen har sin 3. maj (grundloven af 1791). Men ingen af dem fejres med helt samme stille, intellektuelle form som den danske.

Er grundlovsdagen ved at miste betydning?

Det er omdiskuteret. Mange unge danskere har ikke en stærk forbindelse til dagen, og fremmødet ved de traditionelle grundlovsmøder er aldrende. På den anden side ses en fornyet interesse for det demokratiske grundlag i kølvandet på de seneste års globale politiske kriser. Foreningen "Folkemødet" på Bornholm — som ikke ligger på selve grundlovsdagen, men i juni måned — er på mange måder en moderne videreførelse af grundlovsmøde-traditionen.

Læs videre

Grundlovsdag er en af de få politiske mærkedage i den danske kalender. Læs videre om de øvrige juni-traditioner og om de symboler, der bærer dagen: