Pinsen — den tredje storhelg

I den kristne kalender er der tre store højtider: jul, påske og pinse. Jul fejrer Kristi fødsel. Påske fejrer hans død og opstandelse. Pinse fejrer Helligåndens komme — udgydelsen af Helligånden over apostlene den 50. dag efter påske, som beskrevet i Apostlenes Gerninger kapitel 2. Det er den dag, hvor kirken som institution blev født: apostlene fik mod til at træde frem, prædike og døbe.

I Danmark er pinsen den mindst markerede af de tre højtider. Mens jul fylder hele december og påske bringer en uges ferie, glider pinsen ofte stille hen. Men det betyder ikke, at den ikke har dybe rødder. Faktisk er flere af de smukkeste danske salmer skrevet til pinse, og en række folkelige skikke knytter sig stadig til de to fridage — pinsedag (søndag) og 2. pinsedag (mandag).

Hvornår falder pinsen?

Pinsen falder altid på den syvende søndag efter påske — det vil sige 50 dage efter påskedag. Det græske ord pentekoste betyder netop "den halvtredsende". Datoerne flytter sig fra år til år, men pinsen ligger altid i maj eller juni:

  • 2026: 24. maj
  • 2027: 16. maj
  • 2028: 4. juni
  • 2029: 20. maj
  • 2030: 9. juni

Tidligt på året falder pinsen i blomstringstidens fulde højde — æbletræer og hyld blomstrer, kornet er grønt, dagene er lange. Det er måske grunden til, at den i Danmark altid har været forbundet med "sommerens komme": Pinsen markerer overgangen fra forår til sommer, fra det indelukkede til det udendørs.

Pinseklokkerne

En af de smukkeste danske pinseskikke er pinseklokkerne. På pinsedagens morgen ringer kirkeklokkerne ekstra længe og højtideligt — i nogle landsbyer fra solopgang. Det er en gammel skik, der i forskellige former findes over hele Europa: At markere, at Helligånden er kommet over jord, at vinteren endegyldigt er overstået, og at sommeren er begyndt.

I de danske landsbyer kunne pinseklokkerne ringe i timevis. I dag er det reduceret til de almindelige højmesseringningstider, men i mange sogne fastholder man en særlig, længere ringning ved pinsedagens første gudstjeneste.

Pinseklokkerne har givet navn til en lille, vild blomst, der ofte blomstrer netop omkring pinsetid: "pinseklokken" (Pulsatilla vernalis eller Convallaria majalis — liljekonval, alt efter egn).

"At se solen danse"

Den mest charmerende danske pinseskik er forestillingen om, at solen "danser" på pinsedagens morgen. Folk stod op før solopgang, gik ud på en åben mark eller op på en bakke, og iagttog solens stigning over horisonten. Hvis vejret var rigtigt, kunne man tydeligt se solen "sprælle, gnistre eller skælve" — naturlige optiske fænomener i den klare morgenluft, men tolket som et tegn på Helligåndens nærvær.

Skikken er ældgammel og findes også i Sverige og Norge, hvor den knyttes til både påske og pinse. På den danske landbo-side hænger den sammen med det generelle ritual om, at en stor højtidsmorgen kræver tidlig opstandelse og en gåtur "for at hilse solen".

I dag findes "pinseturen" — en udflugt i naturen pinsedags morgen eller pinsedag i øvrigt — stadig som et fast holdepunkt for mange familier. Pakket madkurv, en kop kaffe i termokande, en gåtur i en park, en skov eller langs vandet. Det er en stille, men sej tradition.

Pinsesalmerne

Pinsen har givet anledning til nogle af de smukkeste danske salmer. De fleste er skrevet i 1800-tallet, hvor den nationalromantiske bevægelse fandt pinsen særligt inspirerende — sommerens komme blev til en metafor for Helligåndens komme.

"I al sin glans nu stråler solen"

N. F. S. Grundtvigs store pinsesalme fra 1843 begynder:

"I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nådestolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid."

Salmen knytter Helligåndens komme direkte sammen med den danske forsommer — solen, liljerne, sommerens blidhed. Den er stadig en af de mest sungne danske pinsesalmer.

"Det dufter lysegrønt af græs"

En nyere pinsesalme — skrevet af Holger Lissner i 1981 — som med en moderne, sanselig sprogtone fanger det samme grundbillede:

"Det dufter lysegrønt af græs
i grøft og mark og enge.
Og vinden hvisker: Hør, jeg er
en pust af Ånden, den, som bær
det ny på sine venge."

Andre klassiske pinsesalmer

  • "Apostlene sad i Jerusalem" (Grundtvig)
  • "Du, som går ud fra den levende Gud" (Grundtvig)
  • "Helligånd, vor sorg du slukke" (M. B. Landstad)
  • "Som forårssolen morgenrød" (Grundtvig)

Pinseskikke gennem året

Pinsebryllup

I gamle dage var pinsen den klassiske bryllupstid — sammen med påsken og høstgildet en af de mest oplagte tider at gifte sig. Det skyldtes både de gode vejrforhold og det religiøse element (Helligånden over de nygifte). I dag er bryllupperne mere spredt ud, men pinsen og pinseweekenden er stadig en eftertragtet bryllupsdato. Læs mere om bryllup i Danmark: traditioner og skikke.

Pinsekonfirmation

Pinsen er — sammen med bededag — den klassiske konfirmationsdag. Mange sogne fastholder dette: konfirmationen ligger på pinsedag eller pinselørdag. Læs mere i vores artikel om konfirmationen som overgangsrite.

Pinseroser og pinseliljer

En lang række planter har fået "pinse" i navnet, fordi de blomstrer omkring pinsetid: pinseliljer (Narcissus poeticus), pinsenelliker (Dianthus barbatus), pinseroser (de lyserøde paeoner). En del af dem plantes stadig i danske haver med pinsens komme for øje.

Pinsen i nyere dansk kultur

Distortion, festivaler og udflugter

Den moderne danske pinse er for mange ikke længere en religiøs højtid, men en weekendfridag, der bruges til udflugter, festivaler eller en kort ferie. Distortion-festivalen i København falder ofte i pinseugen. Aalborg Karneval, det største karneval i Norden, ligger på en lørdag i slutningen af maj — ofte pinselørdag. Skanderborg-festen og Skagensugen trækker også mange i pinsen.

Pinsevandringer

I de senere år er der opstået små lokale traditioner med pinsevandringer — længere fællesvandringer i naturen, ofte arrangeret af lokale kirker, idrætsforeninger eller naturfredningsforeninger. Det er en moderne videreførelse af den gamle "se-solen-danse"-tradition.

Pinsedag i historien — folkelige skikke

I de gamle landsbyer var pinsen ikke en stille søndagshøjtid, men en udfoldet folkefest. Folkeminderne har optegnet en lang række pinseskikke, der i dag er nærmest forsvundet, men som engang gav aftenen en helt anden karakter:

  • Pinsefjeren: Unge piger plejede at smykke sig med en lille pinsefjer — typisk en hvid fjer eller en tør grøn gren — i håret eller på bryststykket på pinsedag.
  • Pinsekonge og pinsedronning: I nogle landsbyer blev der valgt en "pinsekonge" og en "pinsedronning" — ofte de unge mennesker, der havde været mest fremtrædende ved festen.
  • Majfester og maistænger: Selvom de fleste forbinder maistangen med 1. maj, blev der i flere landsdele rejst maistænger i forbindelse med pinsen.
  • Pinseridtet: I gamle dage red bønderne på pinsedagsmorgen rundt om landsbyens marker for at signere, at jorden tilhørte fællesskabet. Skikken er stort set forsvundet.

Det er disse gamle skikke, som folkemindesamlerne i 1800-tallet — særligt Evald Tang Kristensen — indsamlede fra jyske bønder og daglejere. De står i dag som vidnesbyrd om, hvor levende pinsen engang var i den danske bondekultur.

Pinsemad — eller manglen på samme

I modsætning til jul og påske har pinsen ingen særlig signaturret. Mange familier laver dog en stor, festlig søndagsmiddag: lam (sæsonens første), kalv eller andesteg. I nogle familier serveres "pinseæg" — æg med forskellige typer pålæg, en let pendant til påskefrokostens æg.

I bagværket findes pinsehveden — en let, festlig hvede med kardemomme og rosiner, der minder om varme hveder fra bededag. I Sønderjylland holder man fast i denne tradition.

De moderne pinsetraditioner i familien

Selvom Pinsen ikke længere har den store offentlige fejring, har mange familier udviklet deres egne små pinsetraditioner. Disse moderne skikke er ofte enkle og hyggebaserede:

  • Pinsetur i naturen: En spadseretur i en skov, ved en sø, langs en strand. Pakket madkurv med kaffe, sandwich og frugt.
  • Den første grillaften: Mange danske familier ser pinsen som "sæsonens første grillaften" — første gang udendørs middag i haven eller i sommerhuset efter vinteren.
  • Sommerhuset åbnes: Pinseweekenden er ofte den weekend, hvor sommerhuset åbnes for sæsonen — vinduer åbnes, møblerne pudses af, og familien overnatter første gang i året.
  • Cykeltur eller havearbejde: Mange tilbringer pinseweekenden i haven, ude på cykelturen eller med små udflugter.

Pinsegudstjenesten i kirken

Pinsedags højmesse er en af kirkeårets mest festlige. Salmerne er fulde af sommerens billedsprog. Mange kirker har røde liturgiske farver (Helligåndens ild), og altertavlen kan være pyntet med pinseroser eller andre forsommerblomster.

Pinsedags evangelietekst er den klassiske Pinseberetning fra Apostlenes Gerninger 2: "Da pinsedagens dag kom, var de alle forsamlede. Da kom der med ét fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød". Apostlene tales i forskellige tungemål — pinseunderet.

2. pinsedag (mandag) er også officiel helligdag i Danmark. Mange kirker holder friluftsgudstjeneste denne dag — gudstjeneste i en park, på en mark, ved en sø — som en moderne version af de gamle pinseudflugter.

Pinsens placering mellem påske og Sankt Hans

I årets samlede rytme ligger pinsen mellem to af de mest farverige danske højtider: påsken (med sine gækkebreve, gule blomster og påskefrokost) og Sankt Hans-aften (med sit bål, sin båltale og sin midsommervise). Pinsen har ikke den samme materielle markeringsiver — ingen pynt, ingen specielle retter, ingen karakteristiske rekvisitter. Men netop den stilfærdighed er en del af pinsens karakter. Den er en stille glæde over, at sommeren er kommet, og over, at livet vender tilbage til naturen.

For mange danskere er pinsen den weekend, hvor man fornemmer, at året har vendt. Det er sidste store fridag før den lange sommerferie. Det er en weekend med ekstra ro, hvor butikker er lukkede, hvor folk tager ud i naturen, hvor pinseklokkerne ringer, og hvor man synger om sommerens komme.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange dage varer pinsen?

Den officielle danske pinse omfatter to dage: pinsedag (søndag) og 2. pinsedag (mandag). Begge er offentlige helligdage. I gamle tider blev også 3. pinsedag (tirsdag) fejret, men den blev afskaffet som helligdag i 1770.

Er pinsen en kristen højtid?

Ja, oprindeligt. Pinsen er Helligåndens fest og markerer kirkens fødsel som beskrevet i Apostlenes Gerninger. I dag fejres den dog også som en folkelig forsommerfest.

Hvorfor er pinsen så stille i Danmark?

Pinsen har ikke den samme materielle kultur som jul og påske — ingen gaver, ingen faste retter, ingen pyntegenstande som juletræet eller gækkebrevet. Det gør den mindre synlig, selvom den er en lige så stor kirkelig højtid.

Kan man "se solen danse" i virkeligheden?

Ja og nej. Det er et reelt optisk fænomen, der opstår i den klare morgenluft, hvor varmestråler får solen til at virke "vibrerende". Men det er ikke et særligt pinsefænomen — det kan ses enhver klar morgen.

Hvorfor er pinseklokkerne så vigtige?

Klokkerne har historisk været den måde, hvorpå et helt sognefællesskab samtidigt blev mindet om en stor begivenhed. Den ekstra lange ringning på pinsedag har været en "vækkeklokke" — kom op, klæd dig på, gå i kirke, kom udenfor.

Læs videre

Pinsen er en højtid, der lyser stille — men er værd at opdage. Læs også: