Julens tidsforløb

Julen i Danmark er ikke én dag, men en hel periode, der strækker sig fra den første søndag i advent til Helligtrekonger den 6. januar. Mellem disse to datoer ligger adventskrans, kalenderlys, julefrokoster, juleaften, juledag, anden juledag, nytårsaften og nytårsdag — en næsten seks uger lang celebrationskæde, hvor mad, lys, sang og familie flettes sammen.

Selvom kirken markerer juletiden som den lutherske kirkeårs tredje store højtid, har den danske jul også dybe rødder i den førkristne nordiske midvinter — solhvervsfejringen af, at lyset vender tilbage. De fleste af de tilstedeværende juletraditioner — lysene, grenene, måltidet, gaverne — kan spores tilbage til både kristne og før-kristne kilder.

Advent — forventningens tid

Adventstiden begynder den fjerde søndag før jul. På bordet ligger adventskransen med sine fire lys, hvoraf det første tændes første søndag, det andet anden søndag og så videre. Skikken kom til Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede fra Tyskland, hvor pastor Johann Hinrich Wichern i 1839 designede den første adventskrans med 24 lys for fattige børn på sit waisenhus i Hamborg. Den danske version er hurtigt blevet til en gran-eller-fyrre-krans med præcis fire lys, og er nu lige så indlejret i den danske advent som julemanden selv.

Sideløbende med kransen kommer kalenderlyset — et høj, hvidt stearinlys med 24 nummererede streger, der brændes ned dag for dag fra 1. til 24. december. Lyset er en moderne tradition, opstået i mellemkrigsårene, og fungerer som familiens fælles nedtælling. Børnene har ofte deres egen pakkekalender med 24 små, indpakkede gaver, en for hver dag, samt typisk en chokoladekalender fra forretningerne.

Julefrokosten — den danske særegenhed

Få danske traditioner er så velbevarede og særegne som julefrokosten. Det er ikke jul i juletræets forstand, men en samling af tre-fem-syv retter dansk juleinspireret mad, oftest afholdt på arbejdspladser, i klubber, foreninger og familier gennem hele december. Et standard julefrokostbord rummer:

  • Sild i mange variationer — sennepssild, karrysild, røde spegesild, matjessild, glasmestersild — på smørmasse på rugbrød.
  • Stegt rødspætte eller andre fiskeretter.
  • Frikadeller, eventuelt med rødkål.
  • Flæskesteg med sprødt svær, brunede kartofler og rødkål.
  • Medisterpølse, leverpostej med rødbeder og champignoner.
  • Andesteg eller and-i-pande.
  • Risalamande med kirsebærsovs til dessert.
  • Snaps og øl — Aalborg Akvavit, Linje Aquavit, juleøl fra Tuborg, Carlsberg eller et af mikrobryggerierne.

Julefrokosten er social mere end den er religiøs. Den åbner som regel kl. 12 eller 13 og fortsætter til langt ud på eftermiddagen eller til langt ud på aftenen, med fortløbende skåltaler, julesalmer og — i de længere udgaver — et bord der til sidst ikke længere ligner et bord.

Juleaften — den vigtigste aften

I modsætning til mange andre europæiske lande fejrer Danmark sin store juletradition om aftenen den 24. december, ikke om morgenen den 25. Juleaften er den egentlige hjemmefejring. En typisk dansk juleaften forløber sådan:

  1. Eftermiddag: Juletræet er sat op, dækket med pynt — som regel papirhjerter, kræmmerhuse, lys (eller elektriske), måske glaskugler og et stort guld eller sølv stjerne i toppen. Familien kan have været i kirke til julegudstjenesten om eftermiddagen.
  2. Middag (typisk 17.30-19.00): Hovedmåltidet — som oftest flæskesteg eller and, med brunede kartofler, hvide kartofler, rødkål, brun sovs og agurkesalat. I nogle familier serveres begge dele.
  3. Risalamande: Den særlige juledessert: kold risengrød rørt sammen med flødeskum, sukker og vanilje, garneret med hakkede mandler og en hel mandel gemt inde i skålen. Hvem der får den hele mandel, vinder mandelgaven — som regel en lille pakke eller en god flaske.
  4. Dans om træet: Familien holder hånd i hånd og går i kreds om juletræet, mens de synger julesalmer — typisk "Glade jul, dejlige jul," "Et barn er født i Betlehem," "Højt fra træets grønne top" og "Nu har vi jul igen."
  5. Pakkeudpakning: Til sidst åbnes gaverne — ofte med en udpegt gaveuddeler, der læser hvad der står på pakken og uddeler en ad gangen, så alle kan se.

Julens søde sider

Mellem de store måltider udfyldes december af et arsenal af julebagning og julemad, hvoraf de vigtigste er:

  • Æbleskiver — runde, porøse pandekagebolde, vendt med en pind i specielle æbleskivepander, serveret med syltetøj og flormelis. Tilberedes hjemme eller købes færdige.
  • Vaniljekranse — sprøjtede smørkager med vanilje, formet som ringe.
  • Klejner — friturestegte, snoede sandkagestykker.
  • Pebernødder — små krydrede småkager, ofte konsumeret i hele poser.
  • Brunkager — flade, krydrede småkager.
  • Marcipan — i alle afskygninger: gris, kartoffel, brød, eller indpakket i chokolade.
  • Gløgg — varm krydret vin med rosiner og hakkede mandler.

Anden juledag og videre frem

Den 25. december (juledag) og 26. december (anden juledag) er typisk reserveret til familiebesøg — hos bedsteforældre, hos søskende, hos venner. Mange spiser kold flæskesteg som frokost — flæskestegen fra aftenen før, skåret koldt, serveret med rugbrød og syltede agurker. Mellem jul og nytår — i den såkaldte "mellemjul" — holdes ofte flere julefrokoster og forberedes nytårsfesten.

For mere om enkeltdele af den danske jul, se vores guides til risalamande, æbleskiver og nytårsaften.